Almindelige salgs- og leveringsbetingelser
vedrørende etableringsaftaler
Almindelige salgs- og leveringsbetingelser, version 1.1 af 26. januar 2022.
- Generelt
- Medmindre andet skriftlig er aftalt, gælder disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser (herefter ”Betingelser”) for aftaler om leverance af tjenesteydelser og services mellem LK Group ApS, Islandsgade 28-30, 4960 Haslev (herefter ”Leverandøren”) og den erhvervsdrivende kunde (herefter ”Kunden”. Leverandøren og Kunden er nævnt i fællesskab som ”Parterne”.).
- Medmindre andet skriftligt er aftalt, finder Kundens generelle indkøbsbetingelser ikke anvendelse, uanset om disse er en bestanddel af Kundens salgsdokumenter eller af accepten. Dette gælder uanset, hvornår disse måtte fremkomme.
- Såfremt en bestemmelse i Betingelserne ikke kan håndhæves eller må anses for at være ugyldig, berøres Betingelsernes øvrige bestemmelser ikke heraf.
- Tilbud
- Leverandørens skriftlige tilbud, der ikke angiver en acceptfrist, bortfalder, hvis overensstemmende accept ikke er kommet frem til Leverandøren inden 14 kalenderdage fra tilbuddets datering.
- Mundtlige tilbud skal accepteres straks og skal bekræftes skriftligt.
- Leverandørens tilbud afgives med forbehold for mellemsalg.
- Priser
- Alle priser angives i danske kroner ekskl. moms, fragt, told, skatter og andre afgifter. Såfremt priserne for den tilbudte eller aftalte leverance ændres, som følge af ændringer i indkøbspriser, råvarepriser, valutakurser, fragt, told, skatter, afgifter o.l., er Leverandøren berettiget til at ændre de overfor Kunden tilbudte og/eller aftalte priser.
- Omfattes leverancen af en af Leverandørens benyttet prisliste, fastsættes prisen for leverancen på grundlag af den prisliste, som er gældende på leveringstidspunktet.
- Betaling
- Betaling skal ske senest løbende kalendermåned plus 30 kalenderdage fra fakturadato.
- Ved forsinket betaling beregnes morarente på 2,00 % pr. påbegyndt kalendermåned fra forfaldsdagen at regne.
- Betaling ved modregning kan ikke finde sted, hvis modkravet er omtvistet.
- Manglende overholdelse af Leverandørens betalingsvilkår anses som væsentlig misligholdelse, der berettiger Leverandøren til at standse yderligere leverancer samt til at kræve ethvert tilgodehavende, forfaldent som uforfaldent, indbetalt straks.
- For hver udsendt rykkerskrivelse opkræves et rykkergebyr på kr. 100. Leverandøren er endvidere ved forsinket betaling berettiget til et fast kompensationsbeløb på kr. 310.
- Information om ydelser og ændringer heraf
- Oplysninger ved Leverandørens ydelser er kun bindende i det omfang, der udtrykkeligt af Leverandøren skriftligt henvises hertil.
- Leverandøren forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i alle specifikationer, hvis dette kan ske uden væsentlig ulempe for Kunden.
- Leveringstid
- Leveringstiden er fastsat af Leverandøren efter bedste skøn i overensstemmelse med de forhold, der forelå ved tilbuddets fremsættelse og/eller aftalens indgåelse.
- Leverandøren skal uden ugrundet ophold meddele Kunden om ændringer i leveringstiden.
- Mangler og reklamation
- Ved levering skal Kunden straks, og senest inden 60 kalenderdage fra det leveredes færdiggørelse, foretage en undersøgelse af det leverede. Hvis Kunden vil påberåbe sig en mangel, skal Kunden straks efter mangler er eller burde være opdaget give Leverandøren meddelelse herom med angivelse af, hvori manglen består.
- Efter Leverandørens valg vil mangler ved det solgte blive afhjulpet, omleveret, eller købesummen for det solgte vil helt eller delvist blive krediteret Kunden.
- Forandring af eller indgreb i det præsterede uden Leverandørens samtykke fratager Leverandøren for ethvert ansvar og enhver forpligtelse.
- Ejendomsforbehold
- Leverandøren forbeholder sig med de begrænsninger, der følger af ufravigelige retsregler, ejendomsretten til det leverede, indtil den respektive købesum og eventuelt de med det leverede påløbne omkostninger, eventuelt som afholdes af Leverandøren på Kundens vegne, er betalt af Kunden, eller der er stillet den aftalte sikkerhed, og indtil dette er sket, er Kunden ikke berettiget til at viderebringe det leverede til tredjemand eller i øvrigt råde over varen på en måde, som strider mod Leverandørens ejendomsforbehold.
- Ved omdannelse eller bearbejdning af det leverede, uden at denne dog mister sit særpræg eller identitet, opretholdes ejendomsforbeholdet, således at det omfatter den omdannede eller bearbejdede genstand for den værdi, salgsgenstanden repræsenterede uden omdannelse eller bearbejdning.
- Når Kunden har betalt eller stillet aftalt sikkerhed for alle skyldige beløb, og ejendomsretten til salgsgenstanden er overgået til Kunden, skal Leverandøren efter påkrav fra Kunden bekræfte dette.
- Leverandørens portal
- Uanset det i pkt. 8.1 – 8.2 anførte bevarer Leverandøren altid den fulde og eksklusive ejendomsret til dennes portal, som kan tilgås på: https://portal.lkfiber.dk/, (herefter ”Portalen”) samt immaterielle rettigheder i relation hertil.
- Ved aftale om Kundens adgang til Portalen opnår Kunden en brugsret hertil.
- Portalen og det indhold, der indgår i Portalen, er ophavsretligt beskyttet.
- Leverandøren bevarer den fulde ejendomsret over og til Portalen samt dets indhold og er berettiget til at råde herover uden indskrænkninger af nogen art fra Kundens side.
- Såfremt Leverandøren foretager udvikling, forbedring eller opdatering af Portalen, tilhører de pågældende ændringer også Leverandøren.
- Erstatning, ansvarsbegrænsning og forsikring
- Leverandøren kan udelukkende gøres erstatningsansvarlig for:
a) fysisk skade eller tab på person og/eller ting, som vedrører den af Leverandøren præsterede ydelse eller produkt, eller
b) formuetab som skyldes Leverandørens udøvelse af et professionsansvar,
i overensstemmelse med de gældende, danske erstatningsretlige regler og principper, dog med følgende begrænsninger i det omfang intet andet følger af ufravigelige regler:
- 10.1.1.Leverandøren kan ikke gøres erstatningsansvarlig for indirekte formuetab ved fysisk skade eller tab på person og/eller ting, herunder, men ikke begrænset til, indirekte driftstab, indirekte avancetab, indirekte tidstab, renter, kontraktbøder, tab af goodwill samt de følgeskader, der opstår som følge af Kundens manglende mulighed for at anvende det solgte, uanset om Leverandøren er blevet informeret om muligheden for sådanne tabs opståen. Denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse på formuetab som er forvoldt ved Leverandørens udøvelse af et professionsansvar jf. pkt. 10.1 b.
- 10.1.2.Leverandøren kan ikke gøres erstatningsansvarlig for formuetab og/eller skade tilføjet personer eller ting, som – direkte eller indirekte – skyldes påvirkning af asbest.
- 10.1.3.Endvidere er Leverandøren ikke erstatningsansvarlig for følgende vedrørende brug af de IT-systemer, som Leverandøren stiller til rådighed for Kunden (herunder, men ikke begrænset til, brug af Portalen):
a) indirekte tab, herunder, men ikke begrænset til, indirekte driftstab, indirekte avancetab, indirekte tidstab, tab af computertid eller -brug, renter, kontraktbøder, tab af goodwill og tab, der følger af, at oplysninger om fordringer, tilgodehavender og fakturabeløb mistes,
b) tab som skyldes Kundens egen handling eller undladelse, herunder men ikke begrænset til, tab af data fra Portalen,
c) tab eller omkostninger som følge af mistede forretningshemmeligheder, fremstillingsprocesser eller anden fortrolig information, der ikke kan betragtes som personoplysninger.
- 10.1.4.Leverandøren har blandt andet tegnet en professionel ansvarsforsikring samt en erhvervs- og produktansvarsforsikring med en dækningssum på 10.000.000 kr. pr. forsikringsår. Kundens opmærksomhed henledes på, at eventuelle øvrige krav, som er forsikringsdækket på en af de af Leverandøren tegnede forsikringer således kan reducere førnævnte dækningsmaksimum.
- 10.1.5.Leverandørens erstatningsansvar er under alle omstændigheder begrænset til 10.000.000 DKK i alt pr. skade.
- 10.1.6.Leverandøren kan ikke gøres erstatningsansvarlig for skade eller tab – hverken direkte eller indirekte – som Kunden måtte få på grund af fejl i oplysninger, som er afgivet af tredjemand (herunder, men ikke begrænset til, oplysninger fra Kundens kunde).
- Kunden skal straks underrette Leverandøren, hvis tredjemand gør et eller flere erstatningskrav gældende overfor Kunden, hvis sådanne krav omhandler den af Leverandøren præsterede ydelse eller produkt.
- Bliver Leverandøren sagsøgt af tredjemand i anledning af et eller flere erstatningskrav, accepterer Kunden at kunne blive adciteret under sagen eller sagsøgt ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler sagen.
- Force majeure
- Mangel på levering, betaling eller enhver anden misligholdelse af de forpligtelser herunder på grund af force majeure, herunder bl.a., men ikke begrænset til, lockouts, strejker, krigsforhold, samfundskritiske sygdomsudbrud (herunder, men ikke begrænset til, epidemier og pandemier), afgørende mangel på råmaterialer, brand eller enhver anden skade mod produktionen eller distributionsordning eller begivenheder, der klart er uden for Leverandørens kontrol, som Leverandøren med rimelighed kunne forudse på tidspunktet for aftalens indgåelse, og som den Leverandøren ikke med rimelighed kan forhindre eller overvinde, udgør ikke misligholdelse af aftalen. En sådan begivenhed berettiger ikke Kunden til at opsige eller ophæve aftalen eller i øvrigt at påberåbe sig af aftalens rettigheder og forpligtelser eller gøre øvrige misligholdelsesbeføjelser gældende. Aftalens forpligtelser og rettigheder er gældende fra tidspunktet for ophør af sådanne begivenheder.
- I tilfælde hvor en sådan begivenhed fortsætter i mere end 3 måneder, har Kunden ret til at opsige aftalen med 1 kalendermåned plus løbende måneds skriftligt varsel til udgangen af en kalendermåned.
- Persondata
- Leverandørens håndtering af persondata fremgår af Leverandørens persondatapolitik, som kan forefindes på Leverandørens hjemmeside
- Tvister, lovvalg og værneting
- Som udgangspunkt ønskes tvister løst internt hurtigt og bekvemt.
- I den situation, hvor uoverensstemmelsen ikke lader sig løse ved Parternes egen indsats, kan hver af Parterne begære mediation.
- Såfremt Parterne ikke på forhånd har udpeget en mediator, skal denne udpeges af Danske Mediatoradvokater, Vesterbrogade 32, 1620 København V, indenfor 10 hverdage efter det erklæres, at der ikke kan findes en løsning på tvisten.
- Mediatoren skal snarest og senest indenfor yderligere 10 hverdage have afholdt et møde med Parterne.
- Såfremt en Part nægter at deltage i mæglingsmødet, vil dette være at betragte som en væsentlig misligholdelse af aftalen.
- Udgiften til mediation afholdes af den/de part(er), der ikke får medhold, og hvis resultatet af mediation ikke indeholder medhold, afholdes udgifterne af Parterne ligeligt i fællesskab.
- Hvis Parterne i enstemmighed ønsker tvisten løst ved en domstol, skal tvisten afgøres ved byretten i Næstved med almindelig appeladgang. Tvisten skal ligeledes afgøres ved førnævnte instans såfremt at tvisten ikke kan løses ved mediation.
- Enhver tvist udspringende af eller med relation til nærværende Betingelser er underlagt (og afgøres efter) dansk ret. Den Internationale Købelov (CISG) finder ikke anvendelse.